All Posts By

Monica Juni

Ikke-kategoriseret Produktnyt

Julekalender 2019

Forkæl dig selv eller en du holder af! Vi har netop modtaget årets luksus-julekalendere fra de danske øer. Sidste år røg de hurtigt, så vi har bestilt lidt ekstra i år. Hvis du – eller en du holder af – er vild med karamel, chokolade eller marshmallow, så kig  forbi butikken. Skal vi skal lægge en til side til dig, så skriv en kommentar eller sms os på 31317793. Vi har julekalendre fra Karamelkompagniet, Karamelleriet, Konnerup Chokolade og The Mallows. Du kan også bestille kalenderne på vores webshop.
Butikken ligger på Nordre Frihavnsgade 26 på Østerbro.

Ikke-kategoriseret Møn

Kender du Bryghuset Møn


Ud for Sydsjællands østkyst ligger den lille ø Møn. Møn har ca 9300 beboere. Møn er kendt for naturskønhed, gode badestrande, kirker med kalkmalerier og ikke mindst Møns Klint. Den 7 km lange og op til 128 m høje klintstrækning er et imponerende levn fra kridttiden, og som hvert år trækker mange turister til øen.

Og netop de mange turister der kommer til Møn, var egentlig en del af grunden til at Bryghuset Møn i sin tid blev etableret. I 2005 slog Ivan Luffe dørene op til Bryghuset Møn i en gammel købmandsgård på Møn. Her var der både bryghus og café, en form for sommer Biergarten. I vinteren 2011 begyndte det dog at blive hårdt for det daværende Bryghuset Møn, og her trådte nye ejere til, med nye visioner for det set-up, som Bryghuset Møn i dag, har stor succes med.

Jeg har snakket med Thomas, som er den ene af tre mænd, der i dag står bag Bryghuset Møn. Udover Thomas, er David og Kasper medejere.

Hvordan opstod ideen til Bryghuset Møn?

‘Vi kan ikke tage hele æren for Bryghuset Møn, da vi I 2012 samlede ideen op, og overtog virksomheden. Det betød, at vi lavede Bryghuset om til en produktionsvirksomhed, ment på den måde, at vi stadig ville satse på den gode øl, men ikke længere som et spisested. Det er svært at satse på turister og drive en helårsforretning på Møn. Derfor omformede vi forretningen til at sælge øl til specialbutikker og Horeca-markedet. Vi flyttede Bryghuset fra den gamle købmandsgård til mere moderne lokaler så produktionen kunne blive mere effektiv.’

-Hvad er det særlige ved produktionen af jeres øl og øvrige drikke?

‘Vi ser produktionen som to faser. Den ene fase, er at vi brygger øl på Møn. Vi tapper øllet på Møn. Vi har lokale gode folk ansat i virksomheden Så hele processen foregår lokalt. Fx har vi ikke aftaler med andre bryggerier om at hjælpe os med brygning eller tapning. Hele processen foregår lokalt. Alt sker i vores skønne lokaler med udsigt over Stege Nor, så når vi brygger, har vi en helt fantastisk udsigt.

Den anden fase er så, at binde det sammen med det lokale geografisk. Det gør vi ved at fortælle historier gennem vores øl. Hver øl er dedikeret til en lokal sagnhelt eller et lokalt sted på Møn, og historien er kort beskrevet bagpå øllen. Det lokale har meget stor betydning for vores øl og produktion. 

-Hvad betyder det for jeres produkter at råvarerne er lokale og lige netop fra Møn?

Vi bruger lokale råvarer i så høj grad det er muligt, fordi det har så stor betydning for fortællingen af det lokale. Fra markerne lige omkring os er byggen til vores malt høstet. Det er de simple ingredienser der anvendes til vores produkter. Alt hvad vi bruger er naturligt, uanset om det er øl, saft eller sodavand. Der er jo ikke kun vores øl der bærer Møns historie. Fx har vi ‘Møn Vand’ som kommer fra en boring ved Møns Klint og langsomt er sivet gennem naturens rene ler -og kridtlag. Og det er måske pladder romantisk, men det gør at vi med god samvittighed kan stå ved vores lokale gode produkter og fortællinger.

Har du endnu ikke smagt øl fra Bryghuset Møn og er du glad for øl, så anbefaler vi varmt at kigge forbi Bryghuset på Møn, hvor du også kan få en rundvisning i produktionen på udvalgte dage. Når du ikke helt til Møn, så har vi altid Møn øl på hylden på Nordre Frihavnsgade 26. På hylden er er desuden netop kommet den meget populære ‘Jydelejets Julebryg’, som absolut også er værd at smage.

Butik Ø Fejø

Kender du Fejø Cider

I Smålandsfarvandet nord for Lolland ligger den lille ø Fejø. Fejø har cirka 450 beboere, og er kendt for at have et klima, der er særlig velgnet til at dyrke frugt. Hvert år produceres der over 20 millioner stykker frugt. Æblerne fra Fejø spiller en særlig rolle, og hver lørdag i uge 41 fejrer Fejø Æblets dag.

Jeppe Gents er manden bag ‘Fejø Cider’. Tilbage i 1999 var han den første i Danmark, der plantede cideræblesorter med henblik på professionel produktion. Træerne på den 2,2 hektar store æbleplantage har groet sig store og produktive. Ligeså har produktionen, og der eksporteres både til Sverige, Tyskland og USA.

I Butik Ø har vi siden åbningen i 2017 haft Fejø Cider på hylderne. Det er både vi, og mange stamkunder rigtig glade for. Jeg har stillet Danmarks ciderpioner Jeppe Gents, nogle spørgsmål om baggrunden for cideren.

Hvordan opstod ideen om at lave cider?

Det ligger i vores DNA. Jeg er vokset op på Tåsinge i det sydfynske øhav, hvor kvinder og børn plukkede æbler i øens plantager i efterårsferien. Oprindeligt var idéen dog at købe en skov og rydde et areal midt i skoven til vinproduktion. Men skove er dyre og de bedste vinsorter trives ikke i Danmark. Det gør derimod de bedste cideræblesorter. I stedet for skov blev det til en cideræbleplantage, og vi så satte os for at lave en cider i verdensklasse. 

Cider er en vidunderlig og festlig drik, hvis den laves efter traditionelle metoder. Naturligt mousserende, lav-alkoholisk, vegansk og med et indhold af sunde polyfenoler, er den godt for hjertet på alle mulige måder. Den laves som vin i årgangsproduktion, men må godt drikkes som øl – i store læskende slurke.  

Hvorfor lige Fejø?

Fejø byder på optimale betingelser for frugtavl. Beliggenheden i Smålandshavet giver læ fra Sjælland, Lolland-Falster og Møn og vandet omkring øen dæmper temperaturudsvingene. Om foråret holder det på kulden, så æbletræerne ikke blomstrer for tidligt og får blomsterne ødelagt af nattefrost. Om efteråret holder vandet på varmen, som et varmt badekar, der giver æblerne tid til at modne helt. Prøv en kølig oktober morgen at suse på cykel fra Lollands højeste punkt ved Birket og ned til Fejøfærgens leje i Kragenæs, så vil du vide hvad jeg taler om. Fra top til vandkant kan temperaturen stige med op til 10 grader. Og så har Fejø ligesom Lolland den fede ler, og mange flere solskinstimer end landsgennemsnittet!

Hvad er det særlige ved jeres produktionen af jeres cider?

Vi har vundet guld ved de uofficielle europamesterskaber i cider to gange, hvor vi har været i konkurrence imod de bedste producenter fra Frankrig, England og Spanien. Vi er overbeviste om, at den anerkendelse vi har opnået internationalt skyldes vores fokus på kvalitet. Vi insisterer fx på produktion efter naturvins-principperne, så der fx ikke anvendes svovl i hverken plantage eller produktion. Vores fokus på jord-til-bord produktion, betyder at vi har hånd i hanke med alle processer fra æble til flaske. Det har også stor betydning, at vi har valgt at satse på de rigtige cideræbler, inklusiv egnede lokale æblesorter. Vi arbejder efter økologiske dyrkningsmetoder, og vi gør det i et ideelt æble-terroir, nemlig øerne i Smålandshavet.

Er du mere nysgerrig på produktion af cider, kan vi anbefale bogen ‘Cider i Europa’, som Jeppe Gents netop har udgivet. Bogen sælger vi naturligvis også i både butikken, og på vores webshop. Du kan også altid finde Fejø Cider på hylden i Butik Ø på Nordre Frihavnsgade 26.

Anholt Butik Ø

Kender du Anholt Gin

Midtvejs mellem Danmark og Sverige ligger den lille ø Anholt. Anholt er Danmarks mest isolerede ø, og sejlturen tager knap tre timer fra Grenaa. Øen har 127 beboere (2019). Anholt er især kendt for sin fantastiske og unikke natur. Det meste af øen er fredet, udpeget som habitats -og fuglebeskyttelsesområde. Det mest bemærkelsesværdige ved Anholts natur er ørkenen – området dækker hele 80% af Anholts areal. Ørkenen består af klitter og hedeområder. Området er Nordeuropas største lavhede. 

Når to gin-entusiaster mødes på en ø, hvor enebær netop grundet det store hedeområde, vokser i store mængder, kan ideer hurtigt tage form. Det var det der skete for Jakob Kjærgaard, bosat på Anholt og musikeren Thøger Dixgaard da de under Anholt-Festivalen tilbage i 2015 mødtes. Sammen begyndte de at bygge videre på ideen om at udvikle en gin fra Anholt. Efter mange smagseksperimenter blev Anholdt Gin i februar 2017 en realitet.

Jeg har stillet Jakob Kjærgaard nogle spørgsmål om Anholt Gin.

Hvordan opstod ideen til Anholt Gin?

Ideen til Anholt Gin har eksisteret på Anholt i mange år. Lokale og besøgende har igennem tiden plukket enebær fra de tusindvis af enebærbuske på øen. De har knust dem, duftet til dem og talt om at lave gin. Tanken er temmelig oplagt idet mængden af enebær på øen er enorm, men det var først i 2015 at vi besluttede at gøre noget seriøst ved det og lave Anholt Gin

Hvad er det særlige ved Anholt Gin, og hvad er det lige vandet særligt kan på Anholt, ift ginproduktion?

Det særlige ved Anholt Gin er, at den er ren og dynamisk. Der bruges udelukkende enebær, der er håndplukkede på Anholt. Vi køber ikke store poser med tørrede østeuropæiske enebær. Vi plukker hvert eneste bær direkte på danske enebærbuske, der står så langt væk fra fastlandet og forurening som man kan komme i Danmark. Smagen af Anholt Gin vil variere. Bærrene har forskellig styrke og smag fra år til år og det tager tid at finde ”årets smag”, men når den er der, er du ikke i tvivl.

Det særlige ved Anholts vand er at det er som skabt til at lave spiritus. Andre ginproducenter er nødt til at afkalke deres vand før det kan blandes med sprit. I den proces fjernes også en masse mineraler og vandets smag. Anholts vand indeholder nærmest ingen kalk, hvorfor det kan blandes direkte med sprit og samtidig bevarer smagen. Med andre ord, er vi fri for at ødelægge vandet for at lave Anholt Gin. Dertil kommer at vandet ikke indeholder pesticider af nogen art.

Hvad betyder det for jeres produkt, at råvarerne er lokale og fra lige netop Anholt?

At Anholt Gin er lavet på lokale enebær og lokalt vand, betyder alt. Dels er der tale om de bedst tænkelige råvarer ganske ubesmittede af den industrielle verden, og dels er den enkelte forbruger blevet meget mere fokuseret på det lokale. Et lokalt produkt af denne karakter gavner således øen Anholt, helt lokalt.

Er du blevet nysgerrig på at smage Anholt Gin, er du velkommen til at kigge ind i Butik Ø på Nordre Frihavnsgade 26.

Lolland Produktnyt

Kender du Østergaard Vinmageri?

Vinproduktion i Danmark kan være en svær kunst. Vores klima ligger umiddelbart ikke på de bedste breddegrader for dyrkning af druer. For bare 20 år siden ville tanken om at producere god dansk vin, have fået de fleste til at ryste på hovedet.

I sommeren 2000 skete der dog et skift, fordi EU godkendte Danmark som et erhvervsmæssigt vinproducerende område. Indtil da, havde det kun været tilladt at producere drue-vin til eget forbrug. Det var en stor sejr for medlemmer fra Foreningen af Danske Vinavlere, der i mange år stædigt havde kæmpet for sagen. Især fordi danske vine også kan laves i høj kvalitet.

Siden godkendelsen er antallet danske vinavlere steget markant. Det betyder, at der er i dag er omkring 100 vinavlere. En af de danske vin-bønder er Henrik Ploug fra Stokkemarke på Lolland, der med Østergaard Vinmageri har skabt nogle særdeles velsmagende vine. Henrik laver både druevine og frugt is-vine. Jeg har spurgt lidt ind til Østergaard Vinmageri og det særlige i at lave vin i Danmark.

Hvordan opstod ideen om at lave et vinmageri på Lolland?

‘Omkring årtusindskiftet var der en del skriveri i dagspressen om Danmark som det nye vinland. Da jeg altid har interesseret mig for den mangfoldighed og forskellighed der er på vine, var jeg ikke sen til at forsøge mig som vinbonde på Lolland i 2005. I starten var det som et bierhverv der langsomt voksede. I 2016 blev jeg heltidsvinbonde. I dag har Østergaard Vinmageri en samlet tankkapacitet på ca. 40.000 liter, hvor vi laver egne druevine og frugtvine. Desuden laver vi vin for 5-6 lokale vinbønder fra Lolland-Falster og Møn.’

Hvad er det særlige ved vinproduktion i Danmark?

‘Danmark er et køligt vinland og vi er afhængig af druesorter der er tilpasset dette klima. Det er typisk forholdsvis nyudviklede druesorter, der er udviklet til kølige områder. Vi får mange af vores planter fra Tyskland, der har et løbende udviklingsarbejde, for at lave planter, der er mere sygdomsresistente og tilpasset kølige lokationer.

Den lange modningsperiode i Danmark, med kølige nætter, som giver stor aromaudvikling til de danske æbler og bær, giver også en stor frugtig aroma til druevine. Det er forhold der er særligt gode til hvidvine og mousserende vine.

Vindruer i Danmark er stadig en højrisiko-afgrøde, der kræver megen opmærksomhed og pasning. Danske vingårde er små, målt på en international skala, og dermed bliver produktionen lidt dyrere, end vi kan finde det i de gamle vinlande.’

Hvad betyder det for dine produkter, at råvarerne er lokale?

‘Der er ingen produkter som vin, hvor kvaliteten af råvarerne i den grad har betydning for den færdige vin. Det gælder både druevine og frugtvine. Derfor er det helt afgørende, at jeg som vinmager har kontrol over dyrkningen af vindruer og andre frugter som jeg laver vin på. Druerne dyrker jeg selv på mine egne vinmarker. Det er ude i markerne hele potentialet til vinens endelige kvalitet skabes. God vin handler om at være dygtig til at dyrke vindruerne. Jeg samarbejder med lokale frugtavlere om dyrkning af frugt og bær, til de forskellige frugtvine Østergaard Vinmageri laver.

Dansk vin bliver aldrig konkurrencedygtig alene på prisen. Det er historien om den lokale produktion med de udfordringer, muligheder og kvaliteter det medfører, der skal formidle vores produkter.’

Er du blevet nysgerrig på hvad dansk vin er for en størrelse, så har Østergaard vinmageri rundvisninger i markerne. Du er naturligvis også velkommen til at komme forbi Butik Ø på Nordre Frihavnsgade på Østerbro eller vores webshop. Vi udstiller desuden på ‘Mit hjem er mit slot’ i dagene d. 29.05-02.06 i Frederiksberg Runddel og Have, hvor vi blandt andet tager et udvalg fra Østergaard Vinmageri med.

Produktnyt Samsø

Kender du Sams Island Distillery?

Lige midt i Danmark ligger samlingens ø Samsø. Der bor omkring 3.700 beboere på Samsø, og der er 22 landsbyer. Samsø er kendt for mange ting. Samsø er fx  blevet CO2-neutral, og arbejder nu på også at blive helt fossilfri inden 2030. De mange gode initiativer på klimaområdet er kun en lille del af det, som kendetegner Samsø. Samsø har en meget smuk og afvekslende natur, og er fx kendt for sine frugtbare landbrugsområder, sit kuperede bakkelandskab og den unikke kystlinje. Ofte bliver Samsø kaldt et stykke Danmark i miniformat.

Med placeringen midt i Kattegat, er Samsø vejrmæssigt ret påvirket af det omkringliggende hav. En påvirkning der tilgodeser Samsø, så der for det meste er flere solskinstimer og mindre nedbør, end mange andre steder i Danmark. I 2018 blev det til 914,5 soltimer – en klar førsteplads i Danmark og næsten 100 timer mere end gennemsnittet for resten af Danmark.

For to år siden, fik Samsø også sit eget lille mikrodestilleri, Sams Island Distillery. Her producerer man både råm, gin og vodka. Fokus er på enkelthed, balance og lokale råvarer. Ginen er fx blandt andet baseret på udtræk af orangemyrer fra Samsø, mens vodkaen er baseret på de kendte Samsøkartofler.

Bag Sams Island distillery står de to ildsjæle Mads Nielsen og Jesper Machholm.

Jeg har spurgt Mads, om historien bag Sams Island Distillery.

Hvordan opstod ideen til Sams Island Distillery?

Hele ideen til Sams Island Distillery kommer fra min tid i Caribien på Cayman Islands, hvor jeg boede med min familie fra 2004 til 2006.  Mens vi boede derude, var det helt naturligt, at vi drak den rom, der bliver fremstillet lokalt. Det mindede mig om, at jeg som barn havde rendt rundt på en gård med sukkerroer. Så allerede mens vi var derude, tænkte jeg over, hvorfor vi ikke laver rom af de mange sukkerroer, vi har i Danmark. Da vi efter nogle år vendte hjem til Danmark, begyndte tankerne igen at kredse om den danske roeproduktion. Jeg kastede mig over en række eksperimenter, og bryggede videre på den ene batch efter den anden,  mens venlige venner stillede smagsløg til rådighed.

Midt i alle eksperimenterne flyttede vi til Samsø. En ø, der i forvejen er kendt for gode grøntsager og masser af småproducenter, der får det bedste ud af de lokale råvarer.

Vi får kontakt til virksomhedskonsulenten Jesper Machholm, der bliver min partner i Sams Island Distillery, og derfra gik det stærkt. Papirer blev sendt, og garantien til staten blev lagt – så vi fik formel tilladelse til at destillere alkohol. I februar 2017 blev Sams Island Distillery en realitet og siden er det gået slag i slag.

Hvordan kom I på ideen om, at bruge myrer som smagsgivere i jeres gin, og hvad er det unikke i lige den kombination?

Ideen om en gin opstod, mens vores råm stod og trak på egetræ fra Samsø. Vi havde lyst til at lave endnu et lokalt produkt – overvejende baseret på råvarer fra Samsø.

Når jeg smager andre gin, synes jeg, jeg får en hel granskov i munden – det er meget parfumeret og dominerende. Derfor fik jeg ideen om at fremstille en gin, hvor det granagtige blev tonet ned, og i stedet tilføje noget citrus og friskhed. Men selv om Samsø har mange flere solskinstimer end landsgennemsnittet, gror her stadig ikke citroner. Derfor gik jeg i gang med at undersøge, hvilke andre ingredienser, der er på øen. For det var vigtigt at citrussmagen var lokal. Jeg havde jo hørt om de citronmyrer, som Noma bruger, så jeg spurgte Bjarne Mandstrup, der er naturvejleder og leder af Samsø Naturskole, om vi har dem på øen, og det har vi. Han fortalte, at citronmyrerne er ude ved Lilleøre. Så jeg tog derud med min syvårige datter for at finde dem, men de smagte slet ikke nok af citron. Da jeg googlede dem, fandt jeg ud af, at vi også har orangemyrer, så dem kiggede vi også efter. Den vej, vi ville ned ad, var dog spærret, så vi kørte ind i skoven for at gå en tur, indtil vi kunne komme videre. Og bare få skridt inde i skoven vrimlede det med orangemyrer. Jeg smagte på dem – det var som en eksplosion af appelsinsmag. Jeg var ikke i tvivl om, at det var dem, vi skulle bruge i vores gin. Efter flere forsøg har vi valgt at kombinerer myrerne med samske enebær, for de hører jo til.

Vi opdagede desuden at smagen bliver større og mere kompleks, når vi bruger både umodne og modne bær. De umodne bær har en friskhed, noget grønt og sprødt æbleagtigt over sig, som fungerer godt med de mere urtede, modne bær. Resultatet er en gin, der er smule sød, men stadig med stor friskhed. Den forandrer ideen om, hvad gin egentlig er, og hvordan den kan smage.

Hvad betyder det for jeres produkter – både gin, vodka og RÅM, at råvarerne er lokale, og fra netop Samsø?

Når vi vælger, at bruge lokale råvarer – enebær, orangemyrer, sukkerroer, rabarber, kartofler – så er det først og fremmest fordi det giver god mening! Vi ved de samske råvarer er af høj kvalitet og ganske enkelt, så giver det ingen mening for os, at fragte appelsiner fra Spanien til Samsø, hvis vi kan finde den samme smag i den lokale skovbund.

Samtidig er det jo også et benspænd vi vælger at give os selv. Et benspænd, som er med til at sikre at vi bliver ved med at tænke kreativt.

På Sams Island Distillery har vi hænderne 100% begravet i alle dele af produktionen.

Fra opskriftsudvikling, design af etiketter, fremstilling af mæsk og destillering af alkoholen, til enebærerne skal plukkes, myrerne suges og flaskerne håndtappes og nummereres.

Vi holder fast i, at Sams Island Gin er håndproduceret i lille skala. Vi kører selv ud og suger myrer og plukker enebær, og vi destillerer stadig kun relativt få flasker ad gangen.

Vi tror på at de lokale råvarer sammen med gode og grundige håndværksmetoder og den rolige produktionsproces sikrer en høj kvalitet i vores produkter. Ganske simpelt.”

Helt simple synes vi dog her i Butik Ø bestemt ikke Sams Island Distillerys produkter er, Vi synes de er ganske særlige, både i smag, i udtryk og med den gode historie bag. Er du blevet mere nysgerrig på Sams Island Distillery, holder Sams Island Distillery fremvisninger direkte på destilleriet. Der kan bookes tid på deres hjemmeside. Du kan naturligvis også komme forbi Butik Ø og smage på produkterne.

 

Bornholm Produktnyt

Kender du Østersøens Brænderi?

Billede af Martin Kofoed i produktionshallen ved Torvehal Bornholm

I det lille håndværksdestilleri ‘Østersøens Brænderi’, producerer Martin Kofoed gin. En rigtig god gin, som har opnået stor stor anerkendelse for sin smag. Både blandt gineksperter og -entusiaster. Premium Dry Gin, som gin’en hedder, er med inspiration og drivkraft af den Bornholmske natur, lavet med 10 botanicals. Hovedvægten er lagt på enebærsmagen, men hvor enkelte planter og frugter er supplerende smagsgivere. Enebæren består af en blanding af friske og tørrede enebær, hvor den friske stammer fra slotlyngen syd for Hammershus.
Vi har besøgt Martin i hans nye lokaler i Torvehal Bornholm, hvor han netop har flyttet produktionen hen..

Hvordan kom du på ideen om at lave gin?
-‘Jeg har gennem en del år interesseret mig for spiritus, startende med whisky og rom og senere også brandy og gin.
Med interessen begyndte jeg først og fremmest at studere historien og ikke mindst smagen. Dette udviklede sig stille og roligt til, at jeg opnåede en viden omkring produktionsmetoderne til de forskellige spiritusser og et kendskab til hvordan og hvorfor de smager forskelligt.

Sideløbende fik jeg en lyst til selv at forsøge mig med at producere spiritus selvom det til at starte med virkede meget uoverskueligt. Derfor var det igennem 3-4 år kun en drøm, indtil jeg syntes jeg ikke havde flere undskyldninger for ikke at starte. Det var i slutningen af 2016, hvor jeg små småt begyndte med kontakten til myndighederne og research af de forskellige fremstillere af udstyr. Efter over et års forberedelser fik jeg første produkt på gaden i februar 2018.’

Hvad kræver det at lave god gin? Og hvordan skiller din gin sig særligt ud?
– ‘Jeg laver og holder af klassiske produkter som er tro mod det oprindelige koncept. Derfor synes jeg en god gin, særligt en Dry Gin som primært bruges til at blande i drinks, har en kraftig enebærsmag og i det hele taget en kraftig smag som smager igennem f.eks. en tonic.

Når du har en kraftig smag er det særlig vigtig smagene er harmoniske og ikke overdøver hinanden. Derfor har jeg før en version udgives altid lagt et stort forarbejde i at finde ingredienser som alkoholen trækker smage ud af som komplementerer enebæren uden at overdøve den. Samtidig skal det for mit vedkommende være ingredienser som bevarer den klassiske smag, jeg forsøger at ramme, og ingredienser jeg kan finde i naturen på Bornholm.’

Hvad betyder det for dig, at dit produkt er Bornholmsk?
– ‘Det at mit produkt er bornholmsk betyder ikke kun at den er produceret på Bornholm. Jeg sætter en ære i at bruge så mange lokale ingredienser som muligt, da det som i så meget madlavning kan smages når man bruger friske råvarer.

Årstiderne er i den henseende en udfordring, men af samme grund har jeg valgt at have batch nummer på flasken sådan man kan se ca hvad tid på året flasken er produceret.
En vigtig ingrediens i min Premium Dry Gin er hindbærblade, som typisk bliver til en blanding af hindbær-og brombærblade. Tidligt på året, hvor der endnu ikke er blade på hindbærren er der en overvægt af brombærblade som er tidligere fremme. En anden ingrediens som ændrer sig over sæsonen er enebæren som i kraft af at den er toårig kan plukkes hele året. Tidligt på sæsonen er bærrene meget friske. Så friske at de afgiver en næsten citrusagtig smag som gør at jeg kan bruge mindre citronskal.’

I Butik Ø har vi naturligvis Martins produkter på hylderne, og vi kan det næste stykke tid også friste med en smagsprøve, hvis du vil smage før du køber.

Bornholm Produktnyt

Kender du Pananna?

Keramik på Bornholm har en lang historisk tradition. Forekomsten af godt ler på øen, har givet produktionen særligt gode betingelser. Mange kunsthåndværkere har også i årenes løb slået sig ned på øen. Anne Knudsen, er som datter af en keramiker, vokset op med keramik som et centralt omdrejningspunkt.

Anne har under navnet Pananna etableret univers af smukke håndlavede keramik-smykker. I Butik Ø har vi fået et udvalg af Annes smykker, og vi har stillet hende et par spørgsmål:

Hvordan opstod ideen til Pananna?

Projektet er faktisk opstået meget tilfældigt som en kombination af to sammenfaldende ting.

For det første havde jeg lyst til at lave noget med hænderne. Min far gav mig en klump ler og stillede sit keramikværksted til rådighed. Jeg formede for sjov et par temmelig uheldige plader til øreringe med et skævt hul i midten, og tænkte efterfølgende, ”det må da kunne gøres bedre”.

For det andet havde jeg i en anden sammenhæng brug for at lære at bygge hjemmesider. Jeg kastede mig over det, men manglede noget indhold. Så pludselig hang det hele sammen.

 

Hvilken betydning har det for dine smykker, at du er fra Bornholm?

Jeg har genopdaget den bornholmske keramik og indset at jeg i min barndom har taget øens rigdom af kunsthåndværk for givet. Jeg er meget ydmyg over for gamle keramikers viden, og det er fantastisk at se de mange yngre keramikere folde sig ud og videreføre traditionen på øen. Det er lidt af en foræring for mit smykkeprojekt at være forankret på Bornholm. Men mest af alt betyder det noget for mig at få et lille indblik i min fars kærlighed for leret og dele det med ham.

I Butik Ø er vi ret vilde med Annes keramiksmykker. De er fine, enkle og elegante. Vi har et  udvalg af både ørestikkere, hoops og ringe. Vi glæder os til at vise dem frem!

Bornholm Produktnyt

Kender du Vandkefirperler?

Du har måske hørt om fermenterede løg eller grønt. Du har måske også smagt det. Men har du nogensinde smagt en fermenteret læskedrik? Ellers har du mulighed for det nu. Et nyt bryggeri i Nexø på Bornholm specialiseret sig i fermenterede læskedrikke. Vandkefirperler, kaldes det.

Perlerne fås i to varianter. Hindbær og citron. Det er ikke helt tilfældigt. Historien er nemlig, at der for godt og vel 70 år siden, netop lå en sodavandsfabrik i Nexø, som blandt andet lavede hindbær- og citronsodavand.

Fokus er på det gode håndværk og kvalitet. Læskedrikkene er økologiske, og er uden e-numre og kunstige tilsætningsstoffer i. Manden bag hedder Paulie Melnyk, og er startet som en af de allerførste i Danmark med at brygge vandkefirperler. Vi har stillet Paulie tre spørgsmål.

Hvordan opstod ideen til vandkefirperlerne?
Idéen kom som en tilfældighed i en barselsperiode. Udover at nurse mit kære barn, skulle jeg have noget at tage mig til. For at holde mig beskæftiget fandt jeg et glas kefir, jeg havde fået fra nogle venner fra Fyn. Jeg søgte efter en nem opskrift på nettet og begyndte at lege eksperimentere med processen. Jeg prøvede forskellige smagsvarianter, jeg samlede ting ude i naturen og havde det sjovt med det.
Min far, der er født og opvokset i Nexø, fortalte mig om det gamle bryggeri. Herefter fik jeg næsten en åbenbaring. Om hvordan jeg skulle lave produkterne og fortælle historien om mine fermenterede læskedrikke.

Hvordan er det at være vandkefir-pioner i Danmark?
Da jeg fik idéen til mine vandkefirperler, var jeg måske den eneste i Danmark, der ville gøre vandkefir til et egentligt produkt. Jeg har opdaget en lille håndfuld af producenter, der også beskæftiger sig med vandkefir, men ikke i samme omfang som jeg. Jeg har den fordel, at jeg er med til at starte en bølge, i stedet for at hoppe med på den. Mit håb er, at jeg kan skabe et brand det står for noget stærkt og originalt. Ulemperne er, at at vandkefir for mange er en ukendt størrelse.
Potentialet i det er stort. Danmark er først nu ved at få øjnene op for fermenterede læskedrikke som vandkefir og kombucha.. I udlandet er de længere fremme. Fx kan man i England og USA købe fermenterede læskedrikke i supermarkederne..

Er vandkefirperler en sodavand eller en sundhedsdrik?
Først og fremmest er det en læskedrik eller sodavand om man vil. At den så har den egenskab, at den indeholder en aktiv gær og bakteriekultur der omdanner sukker til organiske syrer såsom mælkesyre, eddikesyre og naturligt kulsyre er jo bare i mine øjne en bonus. Så kan man nyde noget som er smagfuldt, læskende, økologisk og med mindre sukker, som samtidig kan være godt for en. Win win siger jeg bare.

I Butik Ø er vi rigtig glade for at have Vandkefirperlerne på køl i butikken, og glæder os meget til at følge Paulie i fremtiden. Vi tror det bliver godt.