Om Butik Ø

Butik Ø samler det bedste fra de danske øer. Vi er både udstillingsvindue og butik på samme tid. Fokus er på kvalitetsprodukter med både sjæl og historie. Vi har masser af lækre specialiteter. Både til hverdag, gaver og fest.

Hvor ligger butikken?

Vi bor i København. Nærmere bestem på Nordre Frihavnsgade 26 på Østerbro. Nordre Frihavnsgade er en travl handelsgade med masser af liv og mange mindre butikker.

Hvorfor fokus på de danske øer?

Danmark er et land fyldt med øer. Nogle store og andre ganske smål. 78 af dem er beboede. Øerne har altid været en vigtig del af vores kultur og nationale identitet. Selv om Danmarks store byer fortsat vokser, er der de seneste år sket en opblomstring på mange af øerne. Talentfulde ildsjæle skaber med afsæt i øernes unikke forhold og historie, produkter af høj kvalitet. Det er med til at skabe liv og arbejdspladser. Og mange af dem bliver en del af øernes historie og selvforståelse. I Butik Ø er vi stolte af de danske øer. Ud over at vi handler med de ø-producerede varer, så vil vi gerne være med til at skabe opmærksomhed omkring de mange dygtige producenter og de danske øer.

Vi har fokus på øer med 1 – 100.000 beboere.

Hvem er jeres kunder?

Butik Ø er for alle, og vil gerne give alle en god oplevelse, når de besøger butikken. Uanset om du er stamkunde eller kun sjældent besøger butikken. Uanset om du køber meget, eller blot er forbi for at se, hvad de danske øer kan tilbyde.